Kropsterapi

Posted on

branch of a blossoming tree

Mine behandlinger henvender sig til:

  • Dig der ønsker at få afhjulpet en fysisk problematik, f.eks: Smerter/spændinger i kroppen, ryg og nakke problemer, piskesmæld, fordøjelses problemer, følelses forstyrelser, søvn problemer, knæ og hofte problemer mm.
  • Dig som ønsker at bruge kropsterapi i forbindelse med dybere personligt arbejde. Enten som primær terapiform, eller som supplement til anden terapi.
  • Dig der gennemlever svære forandringer og har brug for den trygge og rolige støtte som kropsterapien, med og uden ord, kan være. Dette kan være i forbindelse med; dødsfald, skilsmisse, overgreb, ulykke/sygdom (egen eller som pårørende), stress/udmattelse mm.

I mine behandlinger benytter jeg, udover min indføling;  aku/zonetryk, dybdegående massageteknikker, åndedrætsteknikker, pulserende massage, afspænding, energiarbejde mm.

Behandlingerne tager altid udgangspunkt i den enkeltes situation og behov – og kan derfor variere. Hos nogle vil det være hensigtsmæssigt, med en meget konkret og direkte tilgang til kroppen. Hos andre er der behov for en nænsom og omsorgsfuld tilgang, hvor energiarbejde og healing i højere grad indgår.

Alle behandlinger foregår med respekt for den enkeltes grænser og jeg arbejder med høj etik samt under tavshedspligt.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig.